OVERHOLD DIN TID

DET ER VIGTIGT, AT DU MØDER PÅ KLINIKKEN, SÅ DU ER KLAR TIL DIN KONSULTATION PÅ DET AFTALTE TIDSPUNKT

​Det er vigtigt, at du møder på klinikken, så du er klar til din konsultation på det aftalte tidspunkt. På den måde kan speciallægen bruge den afsatte tid sammen med netop dig, så du får den bedste behandling. Det er også vigtigt, at du udfylder de medsendte papirer så godt du er i stand til. Kommer du for sent, opstår der forsinkelser til gene for andre patienter. Derfor risikerer du, hvis du kommer for sent, at miste dagens konsultation og blive henvist til at bestille en ny tid. Tilsvarende lægger vi vægt på at holde tiden og anstrenger os for at gøre det. Alligevel forekommer forsinkelser, fordi en konsultation uventet kan trække ud. Selv om du møder til tiden, kan du derfor risikere en vis ventetid. Det er ikke udtryk for mangel for respekt for din tid men for, at den menneskelige faktor på klinikken giver en vis uforudsigelighed. Vi håber på din forståelse for dette.

Udeblivelse

Hvis du udebliver fra en konsultation eller melder afbud mindre end 24 timer inden en konsultation, kan vi opkræve et gebyr på 250 kroner.

Neuroklinik – Aabenraa ved speciallæge i neurologi Ruth Kirkeby
Storegade 7B 1. th., 6200 Aabenraa | TLF: 73 62 30 60 | EMAIL: kirkeby.klinik@mail.dk